Idag har vi alle været aktive i haven. Efter et par timer med morgenkaffen kom Ghita og Michel forbi, dels for at yde rådgivende bistand (Michel) mht til tagrende og skur-reparation. Sidstnævnte, har han tilbudt at lave for os, jubii!! Men med hensyn til tagrende og altanrep var rådet at starte med at lade mureren kigge på det... Det gør vi så.
I mens tog Ghita og jeg på planteskole for at shoppe, det jeg ville have, to store lavendler og roser, havde de ikke, men jeg kom hjem med blåpuder - 3 stk til Søren, et par krydderurter, 2 pelargonier og en super velduftende bleggul primula. Så endnu en gang fik Bo Grønt det de plejer :-o
Ghita fik en stokrose og en kærmindesøster med hjem, som stod og fyldte et par forkerte steder. Selv flyttede jeg en lupin over mellem roserne, og krydser fingrer for at den klarer flytningen. I øvrigt er også mine hvide lupiner pist forsvundet. Så jeg går og overvejer erstatninger - og muligvis også at udvide det hvidgulebed i bredden - nu må vi se.
Den lille lupin, sået fra frø, fik en hård eftermiddag i solens hede:
Vores flotte klatrerose før nedsablingen:
Søren maler altanrækværket:
Haveskuret FØR:
....UNDER:
og EFTER:
Haveskuret blev tømt og rydtet pænt op, der gemte sig bla. en større arbejdshandske-samling. Nu er det til at komme til derinde, men lur mig om der ikke snart vil være rodet hyggeligt til igen. Skuret har nu fået ny plads og det har skabt luft i det bagerste skovbundsbed. Jeg var tidligere om morgenen på rosenposten.dk og tjekke ud hvilke roser, som kunne passe til pladsen bagerst i haven. Det skulle være en længeblomstrende/remonterende, med en hvis skyggetolerans. Og valget faldt på Claire Austin - en yndig hvid rose som ses lige her http://rosenposten.dk/roser.asp?vis=1323&cb=652 . Desværre havde de den ikke på planteskolen og på rosenposten koster de 140,- pr stk, det er lidt dyrt, når man gerne vil have 3... Så jeg overvejer at prissammenligne lidt, før jeg bare køber ind.
Det har før vist sig at det er værd at vente, hvis man ved, hvad man vil have, de gode tilbud kommer hen ad vejen - og nogle gange kan man finde de mest utrolige ting i Superbest, Aldi eller Netto, se bare på denne lille bid af min løjtnans hjerte, som jeg købte halvissen for en 10'er i Netto for 3 år siden...
Her arbejder Tobias på mit flueskab:
Søren og jeg troede denne tulipan ville springe helt ud idag, men den nåede ikke længere end hertil:
Så her er dagens tulipan:
Og dens 2 yngre søstre, Tulipa Tarda:
Der er også andre ting som skal på den. Nemlig flere stauder, der hvor der er kommet tomme 'pletter', og jeg må gå efter hunderesistente sorter...
Glædelig påske til alle!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar